Forside Om Livstræet Vi tilbyder Kontakt Blog Bibliotek Kunstnere

Åndelige vejledere Healing Tidligere liv Meditation Sund Vegetarmad










Reinkarnation og sjælens udvikling


Som terapeut er jeg fødselshjælper for folks oplevelser fra tidligere liv og dem imellem livene, for at hjælpe dem med svar på alle mulige spørgsmål i det nuværende liv.
Jeg har det meste af mit liv studeret emnet omkring reinkarnation. Det har faktisk altid føltes som den rigtige forklaring på hvorfor vi skal igennem så mange udfordringer i vores liv. Forklaringen om at vores sjæl lærer og udvikler sig igennem at vi inkarnerer igennem liv efter liv, synes jeg er en mere detaljeret forklaring om livets mening. Især den seriøse forskning indenfor psykologi og den de mange regressionsterapeuter giver med et omfattende materiale.

Efter selv at have læst, studeret, mediteret, gået i regression, kommunikeret og lyttet er jeg blevet ret sikker på at sådan hænger det sammen.
Så kan man spørge sig selv, hvorfor det ikke er bredt anerkendt? Er det et religiøst følsomt spørgsmål - og ja det tror jeg blandt andet er forklaringen, kristendommen har f.eks. modarbejdet emnet, selvom der sagtens kan findes god information i den kristne litteratur. En anden er nok også at der (bl.a. derfor) er for lidt fokus og opmærksomhed på området, og at sandheden tager tid om at blive rigtig anerkendt, både religiøst og videnskabeligt.

Forskellige forskere (se bibliotek for en lille liste) over hele verden har fundet den ene mere overbevisende historie efter den anden. Mange har interviewet børn som husker deres tidligere liv og fortæller om det i nøjagtige detaljer, og en del kan efterfølgende testes geografisk og ved interview med de pågældende familier.
Religonen fortæller meget om det evige liv, men få, om nogen, har praktiske redskaber til at finde svar i et forrigt liv på livsnære ting i nuværende liv.
Tro har den fordel af den udnytter placeboeffekten, at tror man på det helbreder krop og sind sig bedre. Kommunikation med åndelige vejledere er i sidste ende de helliges kommunikation.

Fordelen ved at meditere i mange år åbner op og giver et solidt kendskab til sjælens, det åndelig og i virkeligheden sig selv. Stilheden gør sindet mere stille for dagligdagens tankekværnen.
Ved regression kan man gå mere direkte ind og se årsager til traumer, eller få indsigt i de tidligere liv, uanset om man tror eller ej. Forståelsen af et stort underlæggende mønster for ens liv og sjæls mange inkarnationer giver en dyb tryghed om at alt afhænger af næstekærlighed.

Loven om karma, om en handlings årsag og virkning, kæder handlingerne sammen igennem vores inkarnationer. Måden det bliver gjort på er ikke sådan videnskabeligt bevist, men det ser ud til, at ligesom der findes computere, som vi har opfundet indenfor de sidste 50 år, så findes der også computere indenfor sjælenes område som tager sig af det tungere beregningsarbejde.

Bevidsthed er mere end bare hjernekemi, det er information og lys. Hjernen er nok mere bare kroppens computer, og sjælen har så sin egen computer opbygget på en måde som der stadig forskes i. Bevidstheden er den energi som gennemstrømmer kroppen fra sjælens erkendelsesområde.
Ved at være vant til at arbejde med sin bevidsthed oplives den, noget kunstnere, religiøse og spirituelle, omsorgsmennesker, forældre og mange flere danner som reflekterende livserfaring.
Og godt at videnskabsfolk mere og mere indenfor psykologi, fysik, biologi m.m. kan bringe oplysninger om at universet er større og meget mere kompliceret end lige kroppens maskineri. Kroppen er vigtig, den er vores fartøj i inkarnationen, men skal også passes på som et tempel for sjælen, uanset hvad ens mål i livet er.

Opmærksomhed i ens dagligdag og på ens liv giver faktisk utrolig mange ledetråde til hvor og hvem man har været. Sund levevis sammen med en nøjsom materialistisk indstilling kan for de fleste være gavnligt og gøre kroppens kommunikationskanaler åbne.


Vil du aktivere din egen hukommelse om tidligere liv?
Copyright Livstræet